søndag den 30. juni 2013

The last days

Der er sket meget de sidste dage.

Sidste skoledag, anden sidste skoledag, bålaften, mødet med min nye skole. Jeg ville fortælle om det en efter en over hvordan det nu kom først!

Mødet med min nye skole foregik onsdag fra klokken 9 til 11:30 cirka. Vi cyklede derind og heldigvis er der ikke så langt. Vores nye klasselærer fulgte os over til vores nye klasseværelse. Vi var derover lidt, hvor vi gennemgik nogle ting også gik vi ellers over til en eller anden "sal" hvor vores parallelklasser sad og ventede på os. Alle os fra min klasse blev valgt ud også kom der tre elever fra min nye skole(A, B og Sportsklassen)op til mig og de havde fået besked på at vise os alle rundt. Vi gik i en masse små grupper og det var meget hyggeligt, så jeg kender næsten skolen nu. Jeg ved i hvert fald hvor mit klasseværelse er, haha. Det er i det mindste noget, syntes jeg selv. Men ellers skete der ikke så meget andet end at vi prøvede frikvarteret der også tog vi hjem.

Anden sidste skoledag startede med at vi alle var samlet nede i vores klasseværelse. Vi havde (næsten) alle kostumer på. Jeg var klædt ud som en fra 80'erne og jeg har desværre ikke nogen billeder endnu, da pigen der tog billeder ikke har lagt dem ind, men når (og hvis) de bliver lagt ind, så finder jeg billederne af mig og lægger dem ind. Det lover jeg. Vi havde også planlagt et skuespil, som gik ret godt efter min mening. Jeg var bare en elev, som sad og var stille. Ikke andet, men det er også lige meget. Det var sjovt! Efter skuespillet så gik vi rundt i alle klasserne og kastede karameller ind til børnene. Det så ret sindssygt ud, altså hvordan de hurtigt fiskede efter karameller og slog hovederne ind i stole og borde. Lidt voldligt, så vi skyndte os bare ud igen. Efter spisepausen, så mødte vi alle sammen ude i skolegården, hvor vi fyldte vand op i store baljer og gjorde klar til at kaste det på små børn. Til sidste endte det med at det gik over stregen og lærerene blev nød til at slukke for vandet. Vi fortsatte alle sammen ned til sportspladsen, hvor vi spillede fodbold mod lærerene. Det kan godt være vi tabte, men det var sjovt.

Sidste skoledag var en meget kold dag! Det var ikke det bedste vejr, men vi kæmpede os igennem det. Jeg var i Føleboden, som jeg skrev i sidste indlæg og det gik meget godt. Næsten alle var med til det og det var bare fantastisk, syntes jeg. Vi var dernede i nok to timer også skulle vi op og sige farvel. Næste alle fra min klasse gik op til der hvor lærerene stod, for at synge med og vise hvem der gik ud, hvis nogle ikke vidste det. Så da jeg stod deroppe og kiggede ud over dem alle sammen. Ingen græd. Der var kun 'sad faces' over det hele, men det var også nok til at overbevise mig om, at de faktisk ville komme til at savne os. Altså nogle af dem. Specielt børnene fra 0-1 klasse var kede af det kunne jeg se. Så skulle der synges. I ved, den der Ferie-sang eller sådan noget. Det var virkelig bare dejligt at synge den igen. For sidste gange på min skole. Naur-Sir Skole. En lille bitte skole, hvor alle har det godt og alle kender hinanden. Det kan godt være, at den er lille, men den er god.

Bålaften foregik i går hjemme i min have. Det var faktisk Amanda, min søster, som lavede det, men jeg var da lidt med til at arrangere det og jeg handlede også ind for hende. Men ja, det var en hyggelig aften, selvom vi rykkede indenfor pga. det blev for koldt.


Hvad skal I i sommerferien? Jeg skal på tur i en camplet rundt omkring mellem Tjekkiet, Østrig, Tyskland og Italien. Jeg tror at jeg ville vlogge om det og vise det og sådan. I ved forhåbentlig godt hvad en vlog er, så jeg forklare ikke mere. Men det bliver sikkert en god tur.



xoxo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar